torsdag den 9. juni 2011

Så så man lige mig...

På flødebollekursus!
Fik en mail fra min fagforening for noget tid siden, hvor de tilbød at man kunne komme på flødebollekursus hos Chokolade Mageriet i Hillerød. Straks tænkte jeg, at det måtte jeg prøve.
Jeg inviterede min mor, og igår aftes var vi afsted på kursus!

Det var super sjovt og meget svært. Vi var en del der var tilmeldt, og deltagerne var i alle aldre. Det var blandet hvor meget folk gjorde ud af kurset, der var blandt andet en der knævrede KONSTANT hver gang vores skønne "instruktør" ville sige noget. Og en anden valgte at slikke på fingerene kun nogle få minutter efter vi havde fået at vide at vi skulle modstå lysten til dette, selvom vi fik flødebolleskum eller chokolade på fingerene. Og hun vaskede dem ikke efter slikkeriet! ØV!

Men ud over nogle enkelte eksistenser jeg gerne havde været foruden, så var det helt fantastisk! Masser af chokolade, super sød "instruktør" og et dejligt resultat! Og jeg var slet ikke så dårlig hvis jeg selv skal sige det. Det kan anbefales at prøve hvis man får tilbuddet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar