lørdag den 13. november 2010

Alene hjemme

Så tog Maria til London med Kickboxing, så nu har Alexander og Far hele weekenden alene sammen. Lørdag skal vi ud og geocache med Onkel Vagn og senere skal vi til fødselsdag hos Onkel Andreas. Det bliver rigtig hyggeligt!!
Men mor savnes!

onsdag den 10. november 2010

Øv, øv og endnu et øv!

Av i hovedet, opkald til lægen, prik i fingeren.
Dommen er: Bihulebetændelse.
Så nu er jeg på Penicillin og næsespray og håber at jeg bliver frisk til fredag hvor turen går til Londom med kickboxingklubben.
Kryds fingre for mig!

tirsdag den 9. november 2010

Gadgets kan man aldrig få nok af :)

Uh, nu er forespøgslen sendt... Så håber vi bare at min kære bonusbror som er i USA vil købe denne lækre ting med hjem.

Så skal der random geocaches. Og så hjælper det at den koster det halve i USA i forhold til i DK. Det er da for meget at der er så stor forskel... Og apropos det med at ting koster meget i DK, så hørte jeg lige i radioen til morgen at der er flere og flere der køber ting fra internetbutikker i udlandet, og det bekymrer formanden for Foreningen for Distance- og Internethandel. Men der er da ikke noget at sige til det, sålænge priserne er så høje i DK iforhold til mange andre lande.

Personligt fortsætter jeg ufortrødent med at handle på nettet, både i Dk og i udlandet!

mandag den 8. november 2010

Alene hjemme

Så er første omgang afRasmus kursus i Aarhus overstået. To uger blev det til, dog afbrudt af en weekend hjemme... Og det gik generelt rigtig godt herhjemme. Mor og Alexander har hygget sig. Vi har haft besøg af Mormorog vi har været på besøg i Veksø.

Nu er der en ganske almindelig arbejdsuge for Maria og Rasmus, mens Alexander skal i gæstehus. Fredag tager Maria til London for at hygge med trænere og bestyrelsesmedlemmerne fra Lyngby Kickboxing. Det skal nok bliver sjovt! Det bliver rart med lidt barnefri tid efter de to uger alene med Alexander.
Søndag når Maria er hjemme igen, skal Rasmus af sted på sidste del af han kursus, endnu en uge i Aarhus. Så er det også helt overstået med det kursus! Det bliver dejligt.

Vi har sidste weekend lagt endnu en geocache ud, denne gang en såkaldt Mystery, hvor man skal løse en opgave for at finde ud af hvor den egentlige cache er gemt. Den er, ligesom den første vi lagde ud, allerede efter en enkelt uge blevet mugglet, det vil sige fjernet... Det er s**** irriterende! Så nu skal vi finde et bedre sted til den, og så må vi få strammet os lidt an når vi lægger nye caches ud!

Denne weekend var vi til en hyggelig afdelingsfest med Rasmus afdeling hos Force. Den startede med en havnerundfart som var brand hyggelig. Efter øl, Gajol-shots, Twist-chokolade og random facts om København tog en lille gruppe af os på Den Tatoverede Enke og fik lækre øl, og aftenen sluttede af i Parken. Vi tog tidligt hjem for at hente trolden som var blevet passet Veksø.

Søndag fik vi æren af at hygge med ældste barn i Team Veksø. Det var en dejlig eftermiddag, og vi fik da også introduceret hende for geocaching.

Til sidst har Maria været kreativ, som det kan ses til højre...

Bloggen er flyttet

Så blev vi en smule trætte afat man ikke kan lave nye indlæg i bloggen hvis man ikke er hjemme og bruger Mac'en. Og det er også en smule irriterende at man ikke kan kommentere på vores indlæg.
Derfor er bloggen flyttet hertil...

Velkommen til :)

onsdag den 20. oktober 2010

Siden sidst




...har vi lagt en ny geocache ud - der hvor den gamle lå. For den var blevet fjernet.
...har Maria været ude og se Laurine og Runes lille nye søn, Birk - han er en super lækker lille en!
...har Alexander lært at række tunge efter en enkelt eftermiddag og overnatning hos mormor og Mich (tak)
...har Maria og Rasmus været til bryllup - rigtig hyggeligt, og rødvinen var lige i skabet!
...har vi fået stjålet nummerpladerne (ja, begge) fra Muffe, og også fået nye, nu EU-plader.
...har Alexander fået to kindtænder.
...har vi nydt efterårsfarverne på en tur i skoven for vores lille familie.
...har vi haft besøg af Bjørn og fået super lækkert lammekød fra Per’s Griseri. 

søndag den 26. september 2010

FunCity og lagersalg

Billedet er af Alexanders første tegning som Maria (med kun eneklte tårer) fik torsdag.
Denne weekend startede med en meget lang arbejdsdag for Maria, der kun lige nåede hjem inden Alexander skulle i seng. Men der blev klaret en masse arbejde.
Lørdag morgen stod den på Ej Sikke Lej lagersalg på Holmen for Maria mens Alexander og Rasmus hyggede derhjemme. Her er et billede af de fine ting der blev bragt med hjem.
Senere skulle Rasmus spille håndboldkamp i Lyngby, så Maria og Alexander benyttede chancen for at besøge Gitte og HP i deres fine nye “rækkehus” på Trørødkollegiet. Rasmus’ kamp endte uafgjort (mange tak Bjørn).
Søndag stod Alexander MEGET tidligt op. Det var der andre i husstanden der ikke var helt så begejstrede for, men den lille fyr dikterer sovetiderne herhjemme. Efter Alexanders første (meget lange) lur drog vi alle til Herlev for at besøge Charlotte, Laura og Søren i deres super dejlige rækkehus. Det blev til en tur på genbrugspladsen og en masse leg i FunCity i Herlev. Vi har ved den lejlighed fundet ud af at Alexander stort set er frygtløs :) Laura og Alexander hyggede sig gevaldigt mens forældrene kæmpede for at følge med i legen. På vej hjem gik der ikke mange sekunder før Alexander faldt i søvn, og efter at være vækket, få aftensmad og et bad, blev han lagt i seng igen uden problemer.

tirsdag den 21. september 2010

Geocaching og vintertøj

Det er et godt stykke tid siden sidste opdatering, og det skyldes blandt andet at Alexander har været en smule syg, så der har været lidt presset i det lille hjem.
vi har svinget mellem feber og pyldret og bare pyldret. Og dette kombineret med at Rasmus har været på kursus i to uger med lange arbejdsdage, og Maria har rigtig travlt på arbejdet. Så det har været en smule svært at få tingene til at gå op.
 
Op til weekenden fik Alexander det dog godt igen, så fredag kunne mormor passe Alexander, så Maria og Rasmus kunne komme lidt ud. Det blev til en rigtig hyggelig aften hos Martin og Katrine. På vej derud blev der lige logget en enkelt geocache. Lørdag fik vi også logget et par stykker, og søndag fik vi placeret vores egen cache her i Søsum. Det var en sjov oplevelse, og bare 9 min efter den blev offentliggjort var den fundet første gang. Billedet viser Marias kreative “First Finder Certificate”, som blot er en tilkendegivelse af at en geocacher er den første der har fundet en cache. Billedet øverst er udsigten der hvor cachen er placeret.
 
Til sidst et billede af dagens indkøb. Alexander skal jo gå vinteren imøde i varmt tøj, så Maria og Rasmus har været ude og investere i Termosæt (Mikkline, 299), Flyverdragt (Mikkline, 499) og Vinterstøvler (Ecco, 600). Av av av!

fredag den 10. september 2010

Første forældremøde

Nå, idag er Maria hjemme med Alexander, da han endnu engang er plaget af feber. Vi håber ikke at Oticon bliver alt for tætte af fraværet...
Igår var Maria til forældremøde i dagpejen. Det var hyggeligt at være der med Christel, men ellers var det egentligt bare en meget lang gentagelse af hvad vi havde lært ved Apa. Derudover var der valg til forældrebestyrelsen, og stik imod alle forventninger lykkedes det Maria at sidde på sine hænder hele vejen igennem udvælgelsen, så ikke nogen bestyrelsesposter i denne omgang. Men der er nu også masser at se til for tiden.
I aften tager Rasmus til Bjæverskov håndboldstævne, så Maria og Alexander er alene i weekenden, men der er lagt masser af planer. Så krydser vi bare fingre for at det går godt for Rasmus til håndbold, og at trolden opfører sig ordentligt herhjemme.

lørdag den 4. september 2010

Lille opdatering fra Søsum

Så kommer der en lille opdatering fra de sidste par uger.
Alexander har døjet lidt med maven og er både i sidste uge og denne uge blevet sendt hjem fra gæstehuset (dagplejen) pga. feber (se billedet). Det har dog ikke udviklet sig til noget andet end lidt maveproblemer. Derudover har vi en lille sovetryne for tiden, da trolden igen har brug for 3 lure om dagen...
Nu har vi haft Muffe i et par uger, og vi er virkeligt glade for ham. Vi har blandt andet lavet den ultimative test af bagagerummet, og den er god nok: Vi kan have barnevognen stående i bagagerummet UDEN at slå den sammen på nogen måde! Det er altså seriøst meget bagagerumsplads!
Alexander er begyndt at kunne samle sine “mega blocks” (en afart af legoklodser i kæmpeformat) og mor og far er rigtig stolte! Det bliver der brugt meget tid på når vi er derhjemme, så der er klodser overalt i stuen. Blandt andet på grund af de klodser har Maria gjort sig til kriminel... Hun har hapset en nettokurv til at have klodserne i. Og det må man ikke..
 
Vi har også haft fornøjelsen af at fejre Antons fødselsdag, og det var super hyggeligt. Anton er søn af Christel og Kim, som Maria og Rasmus lærte at kende gennem fødselsforberedelse, efterfødselsgymnastik og babyrytmik. De er desuden lige flyttet til Stenløse, og det er bare dejligt med gode venner tæt på.